Filstalnagers My Dream
Født: 31.03.2013
Fænotype: Agouti capped notch dumbo
Opdrætter: Filstalnagers (Tyskland)
Fra kuld: ?
Pensionist
Update : My Dreams kroniske nysen er på det seneste taget til, og han viser tegn på at det påvirker ham. Han er derfor sat i en kombi-behandling med Baytril og Ronaxan, for at se om det kan afhjælpe. Jeg vil nødig sige farvel til denne skønne dreng, men hvis han begynder at blive påvirket sindsmæssigt og det helbredsmæssigt ikke bliver bedre, vil det mest retfærdige for ham være at give ham fred.
My Dream er fra en dyrværnsag hvor tidligere ejer gik med til at indlevere sine rotter.
My Dream var meget påvirket af det hele, hvilket der ikke var noget at sige til. Men jeg havde aldrig før set en rotte være så stresset, som My Dream han var. Han havde konstant puffet pels og var hele tiden parat til at skulle angribe. Han skubbede strøelse, gravede og fnyste og gentog dette nogle gange hver dag den første uge. Hvilket der heller ikke var noget at sige til efter de oplevelser han har haft!
Da han begyndte at falde til ro, tog jeg ham ud, og der fik jeg oplevet en dreng der gemte på et dejligt sind. Han lagde sig fladt ved siden af min arm på et tæppe, og jeg kunne stryge min hånd over hans ryg, mens han lå og blundede. Men nogle dage efter da jeg havde hånden inde i buret, bed han dybt i min tommelfinger, mens han havde puffet pels. Han gav ikke slip, men ventede på min reaktion, at jeg ville sætte i kamp, hvilket jeg ikke gjorde, og da det gik op for ham at der ikke kom modstand, og at jeg ikke var ude på at trænge ind på hans territorium, gav han slip igen. Samtidig begyndte hans nysen at tage til, hvilket gjorde at han blev sat i gang med Baytril. På tredje dagen, for behandlingen, som jeg valgte at give oral med en sprøjte, for at sikre han fik det i sig, bed han mig i lillefingeren da jeg satte ham ind i sit bur. Han fnyste og puffede pels, og det gjorde at jeg fremover måtte give ham Baytril i en klat jordbær syltetøj. Jeg ved ikke om det var fordi det var så ubehageligt for ham, at det var hans måde at give udtryk for at det ikke var sjovt, eller om han bare blev territorial igen. Men jeg i dag et ar på 1cm på venstre lillefinger, og min tommelfinger på højre hånd, bærer stadig præg efter hans bid, da det trods for at være flere måneder siden, stadig gør lidt ondt, når jeg bøjer den og trykker på det område, hvor han bed.
Men My Dream gav også tegn på at nyde at komme ud, og når jeg var i inde på mit værelse og i nærheden af hans bur som står ved siden af min seng, kom han fra sin sputnik hen til lågen. Og når han var ude, kunne han finde på at spoinke, det har nogle gange været som om at han gerne har villet groome min hånd, når han har været ude og jeg har nulret ham bag ørerne. Men at han ikke ved hvordan man skal gøre. Det er derfor blevet til lidt nappen i mine fingre i stedet, hvor det har været på grænsen til bid. Han har ikke haft pisket med halen, eller vist andre tegn på ophidselse.
Hvis man går ud fra at My Dream har gået i et bur fyldt med hunrotter, og ikke har fået lov til at være en kælerotte der havde klatremuligheder, hængekøjer, legetøj og som kom ud til nus og opdagelse/adspredelse. Har han været tvunget til at være konstant territorial over for sine hunner og fokusere på at parre dem, hver gang de gik i løb. Oven i dette, har han været underernæret og fyldt med hormoner så da han ankom stadig bar præg efter at have været underernæret. Hans pels var ikke blank, men strid, og han var tynd bag ribbene.
Jeg ved mange ville have valgt aflivning, og at nogle mener at en rotte der går alene ikke har noget værdigt liv. Men jeg går efter forbedring og hvilke tegn han viser. Så længe My Dream viser bedring uge for uge og har en livslyst, en livs vilje og ikke har givet op, ikke ligger i et hjørne i sit bur og hverken vil spise, drikke eller komme til lågen, så vil jeg ikke aflive en dreng, som stadig - trods sin baggrund - viser tegn på at han er glad, og at han nyder at komme ud, at få opmærksomhed, at få sin grød, madrester, godbidder og sit foder. At han stadig af sig selv, spoinker rundt i leg og at jeg med en fjerpind kan lege med ham, ville være for mig være en synd, at ende hans liv. Jeg har overvejet en kastration, men med hans kroniske nysen, og det at han har haft en lungebetændelse, gør, at jeg ikke tør udsætte ham for en narkose.
Født: 31.03.2013
Fænotype: Agouti capped notch dumbo
Opdrætter: Filstalnagers (Tyskland)
Fra kuld: ?
Pensionist
Update : My Dreams kroniske nysen er på det seneste taget til, og han viser tegn på at det påvirker ham. Han er derfor sat i en kombi-behandling med Baytril og Ronaxan, for at se om det kan afhjælpe. Jeg vil nødig sige farvel til denne skønne dreng, men hvis han begynder at blive påvirket sindsmæssigt og det helbredsmæssigt ikke bliver bedre, vil det mest retfærdige for ham være at give ham fred.
My Dream er fra en dyrværnsag hvor tidligere ejer gik med til at indlevere sine rotter.
My Dream var meget påvirket af det hele, hvilket der ikke var noget at sige til. Men jeg havde aldrig før set en rotte være så stresset, som My Dream han var. Han havde konstant puffet pels og var hele tiden parat til at skulle angribe. Han skubbede strøelse, gravede og fnyste og gentog dette nogle gange hver dag den første uge. Hvilket der heller ikke var noget at sige til efter de oplevelser han har haft!
Da han begyndte at falde til ro, tog jeg ham ud, og der fik jeg oplevet en dreng der gemte på et dejligt sind. Han lagde sig fladt ved siden af min arm på et tæppe, og jeg kunne stryge min hånd over hans ryg, mens han lå og blundede. Men nogle dage efter da jeg havde hånden inde i buret, bed han dybt i min tommelfinger, mens han havde puffet pels. Han gav ikke slip, men ventede på min reaktion, at jeg ville sætte i kamp, hvilket jeg ikke gjorde, og da det gik op for ham at der ikke kom modstand, og at jeg ikke var ude på at trænge ind på hans territorium, gav han slip igen. Samtidig begyndte hans nysen at tage til, hvilket gjorde at han blev sat i gang med Baytril. På tredje dagen, for behandlingen, som jeg valgte at give oral med en sprøjte, for at sikre han fik det i sig, bed han mig i lillefingeren da jeg satte ham ind i sit bur. Han fnyste og puffede pels, og det gjorde at jeg fremover måtte give ham Baytril i en klat jordbær syltetøj. Jeg ved ikke om det var fordi det var så ubehageligt for ham, at det var hans måde at give udtryk for at det ikke var sjovt, eller om han bare blev territorial igen. Men jeg i dag et ar på 1cm på venstre lillefinger, og min tommelfinger på højre hånd, bærer stadig præg efter hans bid, da det trods for at være flere måneder siden, stadig gør lidt ondt, når jeg bøjer den og trykker på det område, hvor han bed.
Men My Dream gav også tegn på at nyde at komme ud, og når jeg var i inde på mit værelse og i nærheden af hans bur som står ved siden af min seng, kom han fra sin sputnik hen til lågen. Og når han var ude, kunne han finde på at spoinke, det har nogle gange været som om at han gerne har villet groome min hånd, når han har været ude og jeg har nulret ham bag ørerne. Men at han ikke ved hvordan man skal gøre. Det er derfor blevet til lidt nappen i mine fingre i stedet, hvor det har været på grænsen til bid. Han har ikke haft pisket med halen, eller vist andre tegn på ophidselse.
Hvis man går ud fra at My Dream har gået i et bur fyldt med hunrotter, og ikke har fået lov til at være en kælerotte der havde klatremuligheder, hængekøjer, legetøj og som kom ud til nus og opdagelse/adspredelse. Har han været tvunget til at være konstant territorial over for sine hunner og fokusere på at parre dem, hver gang de gik i løb. Oven i dette, har han været underernæret og fyldt med hormoner så da han ankom stadig bar præg efter at have været underernæret. Hans pels var ikke blank, men strid, og han var tynd bag ribbene.
Jeg ved mange ville have valgt aflivning, og at nogle mener at en rotte der går alene ikke har noget værdigt liv. Men jeg går efter forbedring og hvilke tegn han viser. Så længe My Dream viser bedring uge for uge og har en livslyst, en livs vilje og ikke har givet op, ikke ligger i et hjørne i sit bur og hverken vil spise, drikke eller komme til lågen, så vil jeg ikke aflive en dreng, som stadig - trods sin baggrund - viser tegn på at han er glad, og at han nyder at komme ud, at få opmærksomhed, at få sin grød, madrester, godbidder og sit foder. At han stadig af sig selv, spoinker rundt i leg og at jeg med en fjerpind kan lege med ham, ville være for mig være en synd, at ende hans liv. Jeg har overvejet en kastration, men med hans kroniske nysen, og det at han har haft en lungebetændelse, gør, at jeg ikke tør udsætte ham for en narkose.